UK’s største stilladsfirma køber for millioner hos dansk up-starter

Forretningsoptimering til Nordic Platform

Turner Access fra Scotland har været i scale-up forløb med Nordic Platform. Nu har det skotske stilladsfirma købt for et tocifret millionbeløb over de næste fem år hos den unge danske virksomhed

Nordic Platform fik success efter deltagelse i Next Step Challenge programmet til forretningsudvikling

Turner Access har indkøbt store mængder komposit stillads, der indgår i firmaets egen OCTO-løsning.

Turner Access spiller en central rolle for udviklingen er den unge danske virksomhed Nordic Platform, der har været med i et af Scale-Up Denmarks forløb og nu har fået en stor ordre på lette komposit dæk til stilladser. Turner har ikke alene lagt en stor ordre, men det skotske firma har valgt de dansk udviklede kompositdæk som standard til deres OCTO-stillads.

– Vores eget stilladsfirma i Skotland har testet de danske kompositdæk, og flere store kunder har direkte valgt stillads fra os til store byggeopgaver, fordi vi leverer de lette og stærke kompositdæk, fortæller administrerende direktør Knud Højland Pedersen.

– Vi udfaser helt aluminium og finér. Det leverer alle andre, og vi går efter at have nogle unikke produkter, og det har vi med kompositmaterialer. Vi leverer også ståldæk, som til nogle specielle formål fortsat har sin berettigelse. Ellers går vi udelukkende efter komposit, som er et stort fremskridt ikke mindst på det britiske marked.

– Skandinavien er vel 10 år foran på mange områder. Skrappe krav fra Arbejdstilsynet i de skandinaviske lande tvinger os til at udvikle lettere og mere ergonomiske materialer, og det kommer vores andre markeder til gode, siger Knud Højland Pedersen.

Turner Access har været med i et advisory board som led i Scale-Up Denmarks forløb med Nordic Platform. Det har primært handlet om offshore stilladser, men de tætte relationer har også været medvirkede til ordren fra Turner Access, som har ganske stor betydning for Nordic Platform.

– Hvis Turners forventninger går i opfyldelse, handler det om et større millionbeløb over fem år, og lige nu fordobler det vores årlige omsætning, fortæller indehaver og direktør for Nordic Platform, Per Mose.

 

– Vi har et par andre aftaler om såkaldt OEM-produktion, men Turner Access er det eneste firma, hvor komposit går ind og afløser andre materialer og bliver deres standard. Samtidig betyder det meget for en ret ny virksomhed som vores at være inde hos en så stor og internationalt kendt stilladsproducent, siger Per Mose.

Scale-Up Denmark er et elitetræningsprogram iværksat af de danske regioner og Erhvervsstyrelsen med det formål at få mindre, unge virksomheder til at vokse.

Startup virksomhed i vækst med Turner Access

Skrappe krav fra Arbejdstilsynet i de skandinaviske lande tvinger Turner til at udvikle lettere og mere ergonomiske materialer.

– Vi nedsætter for hver virksomhed et advisory board. I Nordic Platforms tilfælde havde vi Turner Access med. Vores kongstanke er, at store virksomheder har logistik og organisation, mens de små ofte har kreativitet og nyskabelse. Vi tror på, at det magiske opstår, når vi bringer dem sammen. Vi har gennemført ni forløb inden for offshore Industri hver med et fem måneders intenst program, og det var meget givtigt for Nordic Platform at have en international virksomhed som Turner Access med, og at det oven i købet blev til en konkret ordre, er ekstra spin off, siger Lisbeth Valther, administrerende direktør for Next Step Challenge, som driver 3 Scale-Up Denmark centre

Yderligere oplysninger:

Knud Højland Pedersen, Managing Director, Turner Access Ltd. +44 7391 017 964 Mail: knud.pedersen@turner-access.co.uk

Per Mose, CEO & Partner, Nordic Platform +45 40 36 00 75 Mail: pm@nordicplatform.dk

Læs mere om det forløb, der bragte Turner Access og Nordic Platform sammen →

Read the press release in English →