FAQ
I et Next Step Challenge forløb tilbyder vi et 360° gennemsyn af jeres virksomhed samt redskaber til håndtering af fremtidig vækst.
I løbet af programmet får I sparring og kompetenceudvikling, der blandt andet indeholder:
- Fem workshops i plenum med øvrige deltagervirksomheder
- Løbende 1:1 sparring med jeres dedikerede forretningsudvikler
- Fire møder med jeres skræddersyede advisory board.
Vi sikrer den røde tråd hele vejen samt et gnidningsfrit forløb.
Gennem forløbet arbejder vi målrettet med at udarbejde en strategiplan, der løbende valideres af jeres advisory board.
Bemærk venligst, at Next Step Challenge (inkl. alle samarbejdspartnere) på ingen måder tager andele i jeres virksomhed i eller efter programmet.
Forretningsudviklingsprogrammet er sammensat af 5 essentielle elementer for at sikre jeres virksomheds fremtidige succes:
- Unik værdiskabelse for dine kunder
- Overbevisende salg og markedsføring
- Effektiv organisering
- Forretningsmodeller til vækst
- Den gode præsentation
Disse elementer er kernen i jeres strategi for vækst og vil være den røde tråd igennem både workshops og sparringssessioner. Derigennem valideres jeres vækstpotentiale systematisk og sikrer jeres fremtidige succes.
Kontakt os for en uforpligtende dialog, og hør nærmere om, hvordan vi kan skabe værdi for din virksomhed.
Det vigtigste for os er, at I er ambitiøse med jeres virksomhed og I er villige til at lytte på erfaringer og kunne reflektere over, om I vil kunne bruge disse erfaringer til at øge jeres vækst. Vi anbefaler, at 1-3 personer fra jeres ledelse og/eller forretningsudvikler deltager i forløbet. Det bliver en intensiv periode, der dog hurtigt vil vise sig lønsom ift. Både bundlinje og den ekstra tid som struktur og ændringer ofte vil frigive.
Møder og workshops foregår primært i Esbjerg, Århus eller Odense, men tilpasses naturligvis jeres geografi. Alle møder tilpasses en tidsplan for såvel jer, som jeres advisory board deltagere.
Års erfaringer viser, at vores strukturerede og iterative metode virker fantastisk, når der skal skabes udvikling og vækst.
Helt systematisk arbejdes der 360 grader rundt om alle aspekter i virksomheden og der udarbejdes en strategiplan, der løbende valideres af kvalificerede eksperter, klyngeorganisationer og vidensinstitutioner i branchen – afhængigt af jeres behov.
Ved at samle et kompetent og relevant advisory board rundt om din virksomhed, vil læringer fra de enkelte workshops blive bearbejdet, og der sættes fokus på at udfordre jeres strategier.
Samarbejde og systematik er i vores øjne nøglen til succes.
Next Step Challenge
- 118 virksomheder har vi indtil nu hjulpet
- 7 års Next Step Challenge forløb gennemført
- 90+ eksperter og forretningsmentorer i økosystemet.
Igennem vækstinitiativet Scale-Up Denmark har resultaterne for virksomhederne efter to år været:
- 25% ekstra omsætning i gennemsnit pr. virksomhed
- 32% ekstra eksport i gennemsnit pr. virksomhed
- 16% ekstra job i gennemsnit pr. virksomhed.
Et advisory board er en gruppe af eksperter, der sparrer omkring konkrete problemstillinger i virksomheden.
I Next Step Challenge forløbet får jeres virksomhed tildelt et specielt sammensat advisory board, bestående af eksperter og topledere, der alle har erfaringer indenfor netop de områder, der er behov for i jeres virksomhed.
Jeres advisory board vil følge jer igennem programmet og vil udfordre jer på beslutningerne i jeres virksomhed, indenfor eksempelvis salg, strategi, marketing, ledelse og organisation eller indgang til nye markeder.
Vigtigst af alt er, at det er et uafhængigt board, der udelukkende har interesse i at dele erfaringer, der kan føre til jeres succes.
Boardet har 100% fokus på jeres virksomhed og de emner, der er relevante for netop jer. Sparringen kommer råt for usødet for at udfordre strategierne i jeres virksomhed. Det er en mulighed for at sparre omkring de svære beslutninger i forretningen med en gruppe erfarne ledere, der allerede har taget en virksomhed fra et niveau til et andet, og som ikke er farvet af allerede at være en del af jeres virksomhed.
Du kan både være en del af økosystemet omkring vækstvirksomheder som repræsentant for en corporate virksomhed eller som enkeltstående brancheekspert med erfaringer på toplederniveau.
Som faglig partner i Next Step Challenge, matches dine kompetencer med innovative virksomheder, der søger sparring fra erfarne erhvervsfolk. Din viden indgår som et kerneelement i programforløbet, hvor du får en markant rolle i den fortsatte succes for vækstvirksomheder.
Hvad skal der til?:
- Har du erfaring på toplederniveau og kan du tage en virksomhed fra et niveau til det næste?
- Kan du gennemskue faldgruberne i virksomheder, der vækster kraftigt på kort tid?
- Vil du dele ud af dine erfaringer og sætte din signatur på forretningsudviklingen for små- og mellemstore virksomheder i vækst?
Læs mere om andre faglige partnere og dine muligheder her
Har du andre spørgsmål? Kontakt os gerne her→
Vi tror på "the Next Step of doing business"
- - Få et 360° individuelt tilpasset forretningsudviklingsforløb, der bygger kompetence og handlekraft.
- - Få sparring med nogle, der har prøvet det før – nogle, der har taget en virksomhed fra ét niveau til et andet.
- - Sparring omkring problemstillinger og svære valg – det giver selvtillid og handlekraft.
- - Eksperters bidrag til jeres virksomheds strategi, så I kan nå det fulde og lønsomme vækstpotentiale.
- - Netværk og relationer på toplederniveau i jeres branche.
- - En systematisk og struktureret tilgang, der sikrer højere succes ved implementering.