Sådan ryger man i den “sorte bog”
Kommer man i SKATs sorte bog, kan det medføre forskellige negative konsekvenser i forhold til det offentlige.
SKAT har med afsæt i en bestemmelse i skattekontrollovens § 6 F mulighed for at registrere selskaber m.v. i SKATs kontrolinformationsregister, også kaldet KINFO.
Grundlaget for en sådan registrering er at imødegå overtrædelser af lovgivning om skatter og andre ydelser til det offentlige. Registret har sigte imod fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter.
Kommer man i den sorte bog, kan det medføre forskellige negative konsekvenser i forhold til det offentlige, da det offentlige er på ”vagt” over for den pågældende.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget der skal til, før man bliver registreret i ”den sorte bog”.
Læs hele artiklen hos DahlFå adgang til advokatbistand fra Dahl når du deltager i Next Step Challenge programmet
Afgørelse af 11. marts 2015
Der var her tale om en virksomhed, der var blevet efteropkrævet en række beløb i forskellige punktafgifter. Man har kort og godt ikke været fokuseret på, at der skulle indbetales afgift af volumenbaseret stykemballageafgift og mineralvandsafgift.
De pågældende angivelser blev efterangivet, og beløbene blev betalt. Sagen blev imidlertid også sendt til ansvarsvurdering, hvor SKAT fandt, at der var handlet groft uagtsomt og udmålte en bøde på 190.000 kr., som man også betalte. SKAT traf herefter afgørelse om, at man også skulle registreres i ”den sorte bog” for forsøg på at påføre det offentlige et samlet tab på 794.341 kr.
Denne registrering blev bestridt.
Grundlaget for registreringen i registret
For at blive registreret i den sorte bog skal man have forsøgt at påføre det offentlige tab. Et forsøg kan kun straffes, hvis man handler forsætligt. Dette følger af straffelovens regelsæt. Spørgsmålet er, om den fejl, der var indtrådt, som ubestridt var groft uagtsomt, var tilstrækkeligt til, at man kunne registrere virksomheden, når der blot var tale om et forsøg på at påføre det offentlige tab. Det offentlige havde jo nemlig ikke tabt noget som helst, da man havde betalt det beløb, man var blevet opkrævet på i alt 794.341 kr.
Skatteankestyrelsens afgørelse
Skatteankestyrelsen tog afsæt i regelgrundlaget. Skatteankestyrelsen var enig i, at det offentlige ikke var blevet påført tab. Der kan derfor alene foreligge et forsøg på at påføre det offentlige et betydeligt tab. Forsøg i strafferetlig betydning forudsætter ifølge straffelovens § 21, stk. 1, at der foreligger fortsæt til det pågældende gerningsindhold, altså den regel, man overtræder. Det var Skatteankestyrelsens opfattelse, at skattekontrollovens § 6 F, stk. 1 skulle fortolkes på samme måde – for at kunne foretage en registrering på baggrund af forsøg på at påføre tab, skulle der foreligge fortsæt.
Det var herefter let for Skatteankestyrelsen at træffe en afgørelse. Der forelå ubestridt højest grov uagtsomhed og ikke forsætlige forhold. Der var derfor ikke grundlag for at registrere det pågældende selskab i KINFO-registret.
Den pågældende afgørelse viser, at der skal et vist niveau til for, at man bliver registreret i KINFO-registret. Det forhold, at man overser et regelsæt, og denne ”overseelse” har karakter af grov uagtsomhed, er altså ikke nok i sig til en registrering. Man skal op i forsætlige forhold – det sorte felt – før en registrering har det nødvendige grundlag.
Det betyder også, at de virksomheder, der er registreret i det pågældende KINFO-register, også er virksomheder af en speciel karakter, som naturligvis kan påføre det offentlige tab.